Tandpine eller smerter i tand? | Hurtig og effektiv behandling i Rødovre

Tandpine og smerter i tænderne

Har du smerter i tænderne eller tandpine, bør du altid kontakte din tandlæge så hurtigt som muligt. Årsagen til smerterne skal findes, så den rigtige behandling kan påbegyndes.

Hvorfor har jeg tandpine?

Der kan være flere årsager til tandpine. En af de typiske årsager til tandpine er så stort et hul i en tand, at det går helt ind til nerven i tanden. Det kan give meget kraftige smerter.

Du kan også opleve smerter, der stammer fra betændelse i tandkødet eller betændelse i knoglen omkring en tand.

Ved tandpine eller kraftige smerter i tænderne eller tandkødet skal du altid kontakte en tandlæge. Vi kan hurtigt finde frem til årsagen til smerterne og hjælpe dig med at starte den rigtige behandling.

Akut tandpine – hvad skal jeg gøre?

Du skal kontakte din tandlæge hurtigst muligt.

Kan du ikke komme i kontakt med tandlægen, må du forsøge at dulme smerterne ved hjælp af almindelige smertestillende medicin (Panodil og evt. Ibuprofen). Vær dog opmærksom på, om du kan tåle disse smertestillende piller.

Akut tandpine – hvad skal jeg gøre?

Er du gravid og får kraftig tandpine, er behandlingen den samme, og du skal kontakte din tandlæge. Årsagen skal findes og behandles hurtigst muligt.

Du må tage smertestillende medicin ved behov.

Tandpine og feber

Nogle gange kan man få meget kraftig tandpine med betændelse omkring en tand med hævelse og ømhed. Man kan opleve, at betændelsen har spredt sig til andre steder i ansigtet eller på halsen, og man kan få feber.

Det er vigtigt, at årsagen til den akutte betændelse bliver fundet og behandlet. Du skal straks søge tandlæge, hvis du har tandpine med feber og hævelse.

Årsager til tandpine

  • Hul i tand
    Man kan have så stort et hul i en tand, at det går helt ind til nerven. Hermed er der kommet betændelse i tandens nerve, og det kan gøre meget ondt.
  • Knækket tand
    Også ved en knækket tand kan der være hul ind til nerven. Det vil gøre ondt, når der kommer koldt eller varmt på tanden, og det kan gøre ondt at tygge med tanden.
  • Tandbyld
    Der kan komme så meget betændelse i en tand, at betændelsen ikke kan komme væk. Herved kan der opstå en tandbyld, som altså er indelukket betændelse (pus).
  • Visdomstand
    Nogle mennesker oplever smerter, når visdomstænderne bryder frem. Det kan være, at der ikke er plads til visdomstænderne, og tandkødet omkring visdomstænderne kan blive meget betændt.
  • Tandrodsbetændelse
    Der kan komme betændelse omkring en tandrod. Dette vil oftest opleves som smerter, når man tygger med tanden. Det kan også gøre ondt at røre ved tanden.
  • Paradentose
    Paradentose giver sjældent smerter. Dog kan man have så kraftig betændelse i tandkød og knogle omkring tanden, at der kan dannes en tandbyld. En sådan tandbyld kan give kraftige smerter omkring tanden.
  • Tandkødsbetændelse
    Der er sjældent smerter ved tandkødsbetændelse. Der findes dog en sjælden form for akut tandkødsbetændelse, som kan give kraftige smerter.
  • Tandudtrækning
    Simple tandudtrækninger giver sjældent smerter, når bedøvelsen er væk. Dog kan betændelse i en tand eller i tandkødet omkring tanden give smerter efter udtrækningen. Det plejer at kunne afhjælpes vha. almindelige smertestillende piller.

    “Fremragende og kompetent tandlæge, rekommanderes på det bedste.
    glimrende klinik, tak for godt arbejde af svært tandproblem.” – Eik

    “FANTASTISK tandlæge. Jeg fik for første gang nogensinde lavet et hul uden bedøvelse og det gik helt smertefrit. Top præssion og omhu.
    Jeg er fast patient der nu!” – Henriette

    “Det går hurtigt og helt smertefrit, og ikke mindst så er personalet rigtig venligt. Kan kun anbefales.” – Nikolaj

    Jeg syntes, at alle skal vide, at tandlæge Raili Jeppesen er noget ud over det almindelige: HUN ER FREMRAGENDE. Raili har check på mennesker, der ligesom jeg har lidt af tandlægeskræk helt fra barnsben.” – Birgitte

    Bestil tid til konsultation

    Har du tandpine eller akutte smerter i tænderne, bør du kontakte os for en konsultation. Vi er uddannet til at tage os af dine tænder, og derfor er du altid i trygge hænder hos os.​

    Ring på telefon: 36 70 12 67 eller skriv en mail til tandlaegerne@toptand.dk og få professionel hjælp og vejledning til at få behandlet tandpinen i vores hyggelige tandklinik i Rødovre.