Smertefri Rodbehandling

Rodbehandling i Rødovre – med smertefri behandling

Rodbehandling lyder i sig selv smertefuldt, men hos Toptand har vi specialiseret os i, at kunne give så tæt på 100% smertefri behandling som muligt. Det er vi stolte over, for det skal være en god oplevelse for dig at gå til tandlæge!

Nedenunder kan du læse mere omkring, hvad en rodbehandling i realiteten er.

Hvad er en rodbehandling?

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et cariesangreb (hul i tanden) når helt ind til nerven. Herefter trænger bakterier ind og giver betændelse i nerven. Når der er gået betændelse i tandens nerve, kan man miste tanden. Derfor er en behandling af tandens rod nødvendig, hvis man vil bevare tanden.

Når tandlægen foretager en rodbehandling af en tand, fjernes nerven, bakterier og dødt væv fra rodkanalen, hvorefter kanalen og efterfølgende hullet i tanden fyldes.

Efter ca. 6 måneder skal der tages stilling til den endelige behandling af tanden. Det vil ofte være nødvendigt at forsyne tanden med en tandkrone.

Du er altid velkommen til at ringe og høre mere.

Få lavet rodbehandling i Rødovre

Ønsker du at få foretaget en smertefri rodbehandling, så kontakt os for at få en konsultation. Vi er uddannet til at tage os af dine tænder, og derfor er du altid i trygge hænder hos os.​

Ring på telefon: 36 70 12 67 eller skriv en mail til tandlaegerne@toptand.dk og få professionel vejledning omkring rodbehandling i Rødovre.

Rodbehandling pris

“Fremragende og kompetent tandlæge, rekommanderes på det bedste.
glimrende klinik, tak for godt arbejde af svært tandproblem.” – Eik

“FANTASTISK tandlæge. Jeg fik for første gang nogensinde lavet et hul uden bedøvelse og det gik helt smertefrit. Top præssion og omhu.
Jeg er fast patient der nu!” – Henriette

“Det går hurtigt og helt smertefrit, og ikke mindst så er personalet rigtig venligt. Kan kun anbefales.” – Nikolaj

Jeg syntes, at alle skal vide, at tandlæge Raili Jeppesen er noget ud over det almindelige: HUN ER FREMRAGENDE. Raili har check på mennesker, der ligesom jeg har lidt af tandlægeskræk helt fra barnsben.” – Birgitte

Hvad koster en rodbehandling?

Prisen på en rodbehandling afhænger af antallet af rodkanaler. Nogle tænder har kun en rodkanal, mens andre kan have fire kanaler. På vores side med priser kan du se, hvad en rodbehandling kan koste.

Kan jeg få tilskud til en rodbehandling?

Hvis du har helbredstillæg, vil du få tilskud fra kommunen til en rodbehandling. Også den private sygesikring Danmark yder tilskud til rodbehandling.

Skal der krone på en rodbehandlet tand?

Tanden er mere skrøbelig efter rodbehandling og kan risikere at knække. Det kan derfor i mange tilfælde være nødvendigt at forsyne tanden med en krone efterfølgende.

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er en udrensning i tandens rod eller rødder. Rodbehandlingen består i at sikre fjernelse af alt dårligt og betændt væv inden i tandens rod. Det gøres med små, fine file og desinficerende skyllevæske.

Gør det ondt at få en rodbehandling?

Tanden vil blive bedøvet, så du ikke mærker ubehag i forbindelse med en rodbehandling.

Hvorfor skal en tand rodbehandles?

Der kan være flere årsager til, at en tand skal rodbehandles:

  • Der kan være så stort hul i en tand, at nerven i tanden er betændt
  • Man kan have knækket en tand og dermed blottet tandens nerve
  • Man kan have betændelse ved roden af en tand