Rådgivning om regelmæssig tandpleje i Rødovre

Regelmæssig tandpleje – den bedste forebyggelse

Hos Tandlægerne Toptand går vi meget op i regelmæssig tandpleje og forebyggende behandling. Vi vil gerne sikre dig sunde, stærke og smukke tænder livet igennem.

Vi har tandplejer hos os. Det er en stor prioritet for os med et tæt samarbejde mellem tandlæge og tandplejer. Tandplejerens arbejdsområde spænder vidt, og tandplejeren har via sin uddannelse særlige kompetencer, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme.

Tandplejeren er den rette til at vejlede i, hvordan tænderne passes bedst, så du kan bevare et sundt og velfungerende tandsæt hele livet.

Tandplejerens fokus på forebyggelse og sundhedsfremme kan medvirke til, at nogle sygdomme og behandlinger undgås.

Husk regelmæssige kontrolbesøg

Det vigtigste for os er, at du bevarer dine egne tænder gennem hele livet. Derfor er det meget vigtigt at gå til de kontrolbesøg, som tandlægen anbefaler. Nogle patienter kan nøjes med at gå til tandlæge en gang om året, mens andre bør gå til kontrol hver 2. måned. Ved et almindeligt tandeftersyn får du en tandrensning. Den fjerner tandsten og renser tænderne for misfarvninger og belægninger.

Vi rådgiver om regelmæssig tandpleje

Det er vigtigt at huske på, at det ikke er nok at få vejledning her i klinikken. Det er mindst lige så vigtigt at følge vores råd med hensyn til renhold af tænder og mund. Vi vejleder i, hvordan du behandler dine tænder bedst. Og hvordan du selv kan være med til at forebygge sygdomme i tænder og tandkød.

Så når du får en besked fra os om, at det er tid til eftersyn, bør du med det samme booke en tid online eller ringe og få en tid. Kontakt os her.

Mange tror fejlagtigt, at det er dyrt at gå til tandlæge. Det er det ikke, men det kan være dyrt at lade være!