Implantater – en rigtig god løsning i mange tilfælde

Implantater er blevet mere og mere populære, fordi ny teknik har gjort det lettere og mere sikkert at indsætte dem. Med implantater kan du få genskabt større eller mindre dele af et tandsæt uden brug af aftagelige proteser. Vi kan også erstatte enkelte tænder uden at skulle slibe på nabotænderne.

Et implantat ligner en skrue og forankres i kæben, hvor den vokser sammen med knoglen. En kunstig tandkrone eller bro, der tilpasses de naturlige tænders udseende, sættes derefter fast på implantatet.

Implantater kan også bruges til at forankre proteser, så de sidder helt fast og giver bæreren selvtillid til igen at smile, le og spise naturligt. Det er især helproteser i undermunden, som man med fordel kan forankre på implantater. Oftest isættes der to implantater, som forsynes med tryklåse. Dette er som regel tilstrækkeligt til at fastholde protesen.